(Endnu) ingen titel.

Toget ved stationen frister
river i min krop, i min sjæl,
mens det suser forbi.

Knivene i køkkenet kalder
alt imens de slagter kødet på
brættet til ukendelighed.

Stearinlysene ved min side hypnotiserer,
varmer min lyse hud,
overtaler mig til at bruge kroppen som bål.

Roserne i vinduet stirrer med
deres indtrængende øjne, røde og fortryllende,
fortæller om deres skarpe og kærlige torne.

Musikkens uhyggelige men lokkende tekster
river i trommehinderne,
taler deres selvdestruktive men eget sande sprog.

Alle veje mod samme perfekte mål;
så lad dog barnet.
25. maj 2003

Ingen kommentarer:

Send en kommentar