Et surt opstød.

Drukner man ikke i sidste ende blot i sin egen irrelevans? Det hele er en stor urealistisk pærevælling af følelsesløs patos der hober sig op. Vi fremstår kun som et simpelt produkt af teknologiens generation. Man opdrages med et lineært stigende behov for evig kontakt med andre, om vi kender dem eller ej er underordnet. Frygten for at være alene driver os frem i teknologiens verden. Telemaster, mobiltelefoner, internet, først stationære computere, dernæst bærbare med trådløst internet, facebook, diskussions-fora, blogs, chat og skype. Forkælede ulve i fåreklæder. Vi har ikke godt af det. Og ødelægger i sidste ende de to-benedes mulighed for en fremtid som verdensherskere. Vi ødelægger vores oprindeligt æstetiske sjæle men ser det aldrig. Musen ser det. Elefanten ser det. Selv den intelligente abe i rendestenen ser det. Mens vi fortsat styrter frem i blinde mod teknologiens dyb, der i en stor løgn synes at tilbyde uanede muligheder - kun af frygt for at tilbringe tid alene. For os selv. Med os selv. Og vores helt egen bændelorm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar