Fjendernes søstre

Jeg hader, foragter og misunder dem
at de kommet videre med livet
at de er kommet sig over den store sorg.
Fastlåst i fortiden, hager jeg mig til billederne, minderne og følelserne.
Afskyr dem og deres ækle tyndhed,
Åh, gid at være født tynd ind i livet,
åh, gid at være født heldig ind i livet.
Foragter deres lykkelige og forelskede popularitet, der gør mig til en
utilstrækkelig dumhed.

Alt gør jeg for at fjerne det smukke scenelys
fra deres blonde hår og smukke øjne.
Frydes når det går dem skidt,
alt for sjældent.
Lammes når det går dem godt,
alt for ofte.
25-øren udgår og vælges fra; det samme gør jeg og viljen går til dem.
Her tækkes og forkæles de af dem der nu er fjenden.
De er fjendernes søstre og viser altid deres hånlige, grimme tænder
til alle der ikke fødes tynde ind i livet
til alle der ikke fødes heldige ind i livet.

8. april 2003

2 kommentarer:

  1. Puh, stærkt digt. Den følelse er alt for velkendt. Håber dog at den ikke fylder så meget i dag.:)

    SvarSlet
  2. Ja, meget personligt .. har også virkelig skulle tage mig sammen for at lægge det ud her. Synes det er så grimt - but still so strong.

    Og no worries, det er fortid for mit vedkommende:)

    SvarSlet