Ja, jeg har selv gravet det her hul. Stort, sort og dybt. Og er nu tvunget til selv at fylde det op igen ved at pakke min selvstændighed sammen og søge ly i den fuglerede, jeg var så lykkelig over at forlade tidligt. Det er ikke engang en bittersød fornemmelse. Det er blot bitterheden i sin reneste og mest ulækre form, der hoverende griner af mit blanke fjæs. Et blankt, blegt fjæs, der ikke har forstået at følge med kroppens, lystens og impulsens barnlige handlinger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar