Støvpartiklers varslen.

Lader alt stå til
og håber det vil forgå i stilhed
eller i det mindste pakke sammen af sig selv
uden at gøre sig bemærket.
Støvet samler sig
og den anden kind vendes til.
Tiden bønfaldes om at vende om og fortryde sin evige lineære tikken mod det, som alle hævder er uundgåeligt.
Orkideerne visner grædende og lysene falder langsomt til ro efter at have givet op.
Bøgerne på hylderne, tøjet på knagerne og billederne på væggen trygler om at blive behandlet med en kærlig hånd men de ejes af en ignorant. Og ignoranten er den eneste, der ikke vil indse at det er tid.
For alle andre ved det er tid. De underrettes af de konstant stigende støvmængders ankomst.
Én nullermand efter en anden.
Her stabler de sig selv.
Og kvæler langsomt alt omkring sig.
Beskidte partikler samles til falmet vat i ønsket om at overtage det nervøse værelse, der blot venter på indtagelse.
Og jeg, en ignorant, er den eneste der nægter at indse det, og blot lader alt stå til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar