Jeg vil kvæle dine kedsommelige ord.

En flod flyder fra mit inderste og drukner din absurde logik.
Gennemblødte fraser, vi alt for ofte hilser på, præsenteres endnu en gang.
Mens de ubenyttede og ukendte ord kvæles i strømmen af forstand.
Du sammensætter lyde med mening i så lind en strøm
at min fornuft anerkendende nikker og mit inderste stille sover ind.
Dét inderste, du så gerne vil nå, forsvinder i dine egne egoistiske grynt og ligegyldige sætninger.
Fordi du aldrig lader det få luft i vandkanten og ej heller overvejer at det ikke altid er logiske behov, vi ønsker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar