Trehundredeoget

Trehundredeoget
i mit allermest larmende organ sidder du endnu
dybt dybt og langt langt inde
i arvævet og med tykke sting har jeg dig syet fast
for selv det yderste på mine fingerspidser
kan stadig huske følelsen af din ru overflade
og mmm, hvilken øjeblikkelig lykke
at kunne mindes
dine murstens regelmæssige vejrtrækning og rolige varme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar