Og du kan med rette løfte dit ene øjenbryn.

For eftertænksom melankoli og kommende ændringer forhindrer mig i at formulere mig for tiden.

Ja, selv ovenstående sætning tog mig en evighed at konstruere og denne pågældende samling af ord, som du i dette sekunds øjeblik, kære læser, befinder dig i, er et forbløffende eksempel på manglende struktur, mening og sammenhæng i undertegnedes bevidsthed.

Bum!

Jeg blev tilbudt managerstillingen for den lille restaurant i Larsbjørnsstræde i torsdags ... og efter at have brugt weekenden på at gå i tænkeboks, er jeg kommet frem til en beslutning; ja tak.

Det bliver helt sikkert hårdt og anderledes, men jeg har brug for udfordring og dette år skulle trods alt bruges på at tjene penge så hvorfor ikke få det meste ud af det? Lønnen er bestemt acceptabel i forhold til at det er i den pågældende branche og ufaglært. Opgaverne bliver til tider lidt anderledes og jeg skal nu i høj grad være et forbillede, men jeg kommer stadig til at være på gulvet og kan virkelig godt lide stemningen på den lille restaurant. Gæsterne virker yderligere glade for min betjening og musik (sidstnævnte betyder altid en del i min verden, host). Samtidig kan jeg godt lide at der er styr på det og at det bliver gjort på min måde ... hvilket man så må håbe at jeg kan leve op til.

Og nu smuttede tiden fra mig ... Så ... ja. Det er jo skønt!

Au revoir!

Jeg elsker dig.

Og jeg vælger at tro på dig. Fordi jeg ikke kan andet.

Sandheden er en vendekåbe

Samtaler udspiller sig i mit rod af tanker. Samtaler om sandheden og jeg ryster. På hænder og fødder, men føler et eller andet sted at jeg blot burde ryste på hovedet af alle de historier. For det er jo løgn. Er det ikke? Du lyder så oprigtig at jeg føler jeg nærmest ikke kan tillade mig ikke at tro dig. For hvad hvis du faktisk taler sandt. Og dog. For hvad hvis du lyver? Endnu en gang. Så har jeg igen givet mig hen når jeg egentlig burde losse dig så hårdt at du aldrig vil kunne gå igen. Jeg ved at jeg vil fortryde mit valg hvis du ikke taler sandt. Men jeg ved også at jeg vil gå nedenom og hjem hvis jeg havde gjort det modsatte for derefter at finde ud af at du faktisk var ærlig. Derfor gør jeg det. Jeg vælger at tro dig på trods af usikkerhed. Ikke kun fordi jeg elsker dig, men fordi jeg tror på det bedste i dig.

Pffft! mig i røven

Jeg forstår ikke folks burgerbehov ...

....ligesom jeg stadig leder efter årsagen til folks overforbrug af bagels. Konklusion; arbejde i madbranchen lugter til tider lidt for groft.

Dog kan jeg for en gangs skyld stå inde for hygiejne og kvalitet på nuværende arbejdsplads. Alligevel kan jeg kun skrive "Pfffft! mig i røven". Er det tydeligt, jeg ikke orker arbejde i dag og har nydt min ferie i fulde drag? Nej da.

Idyl, du er en fiktiv kælling

Vores idyl brækkede sig da du viste dig som forbryderen. Ikke at jeg kan tillade mig at kalde dig det. For det er du såmænd ikke engang. Men min dårlige smag i munden fortæller mig det modsatte. Alligevel siger min intuition mig at jeg ikke skal slippe dig. For jeg elsker dig jo.