Bum!

Jeg blev tilbudt managerstillingen for den lille restaurant i Larsbjørnsstræde i torsdags ... og efter at have brugt weekenden på at gå i tænkeboks, er jeg kommet frem til en beslutning; ja tak.

Det bliver helt sikkert hårdt og anderledes, men jeg har brug for udfordring og dette år skulle trods alt bruges på at tjene penge så hvorfor ikke få det meste ud af det? Lønnen er bestemt acceptabel i forhold til at det er i den pågældende branche og ufaglært. Opgaverne bliver til tider lidt anderledes og jeg skal nu i høj grad være et forbillede, men jeg kommer stadig til at være på gulvet og kan virkelig godt lide stemningen på den lille restaurant. Gæsterne virker yderligere glade for min betjening og musik (sidstnævnte betyder altid en del i min verden, host). Samtidig kan jeg godt lide at der er styr på det og at det bliver gjort på min måde ... hvilket man så må håbe at jeg kan leve op til.

Og nu smuttede tiden fra mig ... Så ... ja. Det er jo skønt!

Au revoir!

1 kommentar: