Støjende naivitet.

Jeg sletter dine ord fra min hukommelse og kigger dig dybt i øjnene. Leder efter løgn på dine hænder, men vælger måske naivt at blive i din krop.

Jeg sletter dine ord fra min krop og vender mig. Jeg går.




Men står døren stadig let tøvende på klem hvorigennem du endnu hvisker?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar