Desperate fluer på din væg.

Vi forfølger dem i medgang og modgang som var de vore nærmeste. Hvilket kan betragtes som en fornærmelse. For selv ikke vores mor eller tætteste veninde følger vi på så tæt hold. Og det er usmageligt hvordan vi forvandler os til fluer, der lurer i deres beskidte vasketøj.

Blod på dets tand.

Mislykket men helhjertet. At slå tonen an. Og sætte stemningen for øjeblikket. Som de ville gøre det i manuskriptet. Paradoks at netop dette får skriften til at flyde som jeg ønsker det. Elegant i stiplede linjer river den papirets uskyld itu. Tonerne er mit ihærdige og alt for ivrige forsøg. Det ene track efter det andet øger mit hjertes bankende tempo. Det er min kommercielle hyldest af romantiske øjeblikke, der sæson efter sæson fanger mit blik.