En lille kladde for at huske på.

Så er det faktisk ikke så slemt endda og min nyligt vundet frihed nydes i fulde drag. Jeg giver mig selv lov til at åbne øjnene for nye mennesker, der hele tiden har eksisteret, også i min bevidsthed. De tiltrækker og bekræfter mig i endnu at kunne. Og jeg husker at jeg må huske på essensens i dette. At ånde. Som nu. At danse gennem dagene og nyde hvert et minut. Du er ikke længere en del af mig og man husker at glædes ved tanken om dit endelige fravær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar