I er mine ords komedie.

Du er smuk som en let romantisk komedie, og jeg skriver stadig til dig. Ikke på nostalgisk vis. Du er blot et nemt offer og ikke et ømtåleligt emne som så meget andet. Men idet jeg kradser et par linjer ned, skifter fokus, og du er nu en helt anden. Processen er ikke klar. Det eneste, jeg kan begribe, er at næste gang jeg sætter pennen på papiret, er det et andet du, der adresseres. En anden krop, et andet blik, andre følelser. Som en human highway, hopper jeg fra seng til seng og forveksler den ene komedie med den anden.

Sonate til Olsson

"Men man kan jo ikke gå tilbage i tiden. I livet. Og den tid er nu uden for rækkevidde. Jeg bliver nødt til at prøve at klare mig alligevel. Dengang gjorde jeg ikke noget. Jeg tænkte ingenting, for at tænke ville betyde, at jeg huskede, og det var ganske enkelt ubærligt. Men det, som jeg troede stod stille, var i virkeligheden en proces. Jeg drev imod mit liv igen, gradvist. Jeg var hjælpeløs. Processen havde sit eget tempo, og jeg var ikke engang klar over det, indtil det en dag gik op for mig, at det var ovre. Jeg var i live".

Linda Olsson, Sonate til Miriam

Mine princippers evne til at ignorere de grå zoner.

Måske burde jeg indse at jeg er for ung og naiv til at ville acceptere skæbnens evne til at filtrere oplysninger for en ...
"Lad din længsel hvile"

Linda Olsson

Rusens ord.

Så meget der er sket på en enkelt uge. Jeg elsker sommer! Uoverskueligt og overskueligt på samme tid. Overskueligt i øjeblikket - uoverskueligt når man ser tilbage. Man lader sig rive med af den varme strøm og slår sig endnu en gang løs. Larmende accept og en hjertelig hilsen til manglen på trang til kun dig. Fraværet hyldes og man kom så hurtigt videre at end ikke en selv nåede at registrere det. 
"I'd rather fall myself than let you drag me down"


Ben Harper, "Another Lonely Day"

Tid forstår.

Jeg bearbejder dig. Din duft og dine løgne. Langsomt lunter du rundt i min krop. Jeg kan ikke udskille dig før du har været i hver eneste blodbane og nerve. Paradoksalt nok naturligt og behageligt. Jeg giver dig den tid, du ufortjent skal have, og ignorerer ikke de spor du sætter, men accepterer dem i forsonende stilhed.

Du er ikke længere et faktum, jeg kan læne mig op af i hverdagen og hjertet har langsomt givet slip på trygheden ved en traditionel tosomhed. Den tosomhed, du aldrig ville give en chance, og selvom min forstand formentlig aldrig vil kunne begribe årsagen, er det netop hvad kroppen fordøjer i skrivende stund.

Melankolsk, og alligevel simpel og forstående overfor nervernes reaktion på et års frem-og-tilbage i en uendelighed. Naturlige tanker om hvad-nu-hvis du fandt en anden dukker op, men til min store glæde og tilfredshed, går jeg ikke længere i chok ved tanken om det før så frygtede scenarie. Det er ok. Og alt skal nok gå - det gør det allerede. 

Kroppen bearbejder din eksistens og udskiller hver eneste overbærende minde om dine små løgne. Som tiden går skiller jeg mig af med din duft og det føles rigtigt.
Mit larmende organ giver dig hovepine af dets regelmæssige dunkende banken på din dør og jeg nyder det.

"I'm selfish, impatient and a little insecure. I make mistakes, I am out of control and at times hard to handle.
But if you can't handle me at my worst, then you sure as hell don't deserve me at my best."

- Marilyn Monroe

I compare thee to nothing.

Du siger at jeres forhold vejer mere, og derfor reagerer du så kraftigt. Men hvordan mere? Fortjente det, jeg engang følte, ikke samme omsorg?

Lunefulde sommer.

Jeg husker at det regnede i den lune luft, men ikke på den fugtige, ubehagelige måde for kroppene var tilpas afkølede efter en hel dag i vandet. Jeg spillede mere fuld end jeg egentlig var. Måske fordi det på en måde er lettere at imponere i øjeblikket og ikke mindst undskylde dagen derpå med alkohol som bærende argument. Man er en tosse, men en sjov tosse for sjov indebærer da høje procenter, gør det ikke? Naivt. Nemt. Det barnlige træk ved at kurtisere den, man tiltrækkes. Vi sad og betragtede lynene og der var noget magisk ved den dag. Naiv glæde ved små overraskelser og spontane øjeblikke. Ovenpå en sommer med ubehagelige, uventede hændelser. Sådanne dage burde forekomme oftere, så man sætter pris på ting, der normalt ikke registreres i hukommelsen. Og jeg tror du havde været enig, hvis du endnu var til stede i mit hjerte.