Sonate til Olsson

"Men man kan jo ikke gå tilbage i tiden. I livet. Og den tid er nu uden for rækkevidde. Jeg bliver nødt til at prøve at klare mig alligevel. Dengang gjorde jeg ikke noget. Jeg tænkte ingenting, for at tænke ville betyde, at jeg huskede, og det var ganske enkelt ubærligt. Men det, som jeg troede stod stille, var i virkeligheden en proces. Jeg drev imod mit liv igen, gradvist. Jeg var hjælpeløs. Processen havde sit eget tempo, og jeg var ikke engang klar over det, indtil det en dag gik op for mig, at det var ovre. Jeg var i live".

Linda Olsson, Sonate til Miriam

Ingen kommentarer:

Send en kommentar