Berlin Part One

Berlin, Berlin, Berlin.

Jeg drages af din charmerende og upolerede undergrund. Det høje hår ekstra højt og den store gulvbas endnu mere fyldig i det tyske landskab. Jernbanenettet intimiderer med sin gustne lugt af benzin og sine vægges grimme 70er-inspirerede farver. Efterkrigstidens ækle beton fylder det meste. Og når der endelig står en bygning af ældre dato, er den dekoreret med skudhuller i søjler og gavle. Åh, Berlin, hvor tæt du ikke må være på krigens terror i dine daglige gøremål. Folkets bevidsthed næres af mindet om folkedrab. Og måske netop derfor er øllen og karrywursten så billig. Man skal jo passes og plejes. De skal se bort fra historiens grimme ar, og hvad fremmer det mere end høje alkoholprocenter og folkeligt ædegilde som hverdagens eskapisme? 

Det ekstreme får en helt ny betydning, og min horisont udvides. 

Berlin, du er en storby. En vaskeægte storby. Må vi snart mødes igen. Lad mig endnu en gang tiltrækkes af din grimme facon og dit simple fordærv.

Ejersbo.

Kære Ejersbo, dine ord rammer mig - du skriver så let og levende. Så hårdt og kontant, og jeg rives med i dine ords fantastiske strøm. 



"Europæerne er kolde: Ingen taler til hinanden medmindre det handler om arbejde. De lever kun i hjernen; de kan ikke grine før de har overvejet om tidspunktet er passende".

REVOLUTION, Jakob Ejersbo

Love life, not necessarily love.

Og det er netop hvad Etta James inspirerer mig til med følgende sang; 
 

Narcisa Vucina.

"I nattens klarsyn taler jeg til dig med mit hjerte.
Så sent som denne samme aften var det blot et spil -
klassisk forførelse med omsorg, med sødme.
Men nattens angren har rusket
al rust ud af min plasma,
så nu mener jeg det jeg fortæller,
nemlig at du betyder noget for mig.
Om morgenen vil
jeg sandsynligvis vakle -
jeg vil muligvis ikke længere tro på det jeg selv har sagt.
Og dagens bødler vil sikkert stille mig på prøve
- lade dig fremstå som
fjern og tavs, uden en sætning.
Hvordan husker jeg nattens bud
før deterministerne sælger de sidste billetter
til det nye cirkus
ankommet fra idiotistan-provinsen?"

Narcisa Vucina, DET NYE CIRKUS

Suspekt men nej.

Undskyld på forhånd. 

Du kommer til at foragte mig og tro at det er hævn. Men tro mig, når jeg siger at det ikke er tilfældet. For det ér blot et tilfælde.

Udskyd og lev fordi du kan.

Pludselig har jeg ikke så travlt, idet jeg så tilbage - og opdagede at min ønske om at rejse slet ikke er indfriet. 

Jeg gør det .... en måneds roadtrip gennem USAs sydstater!

Er det blot en sød illusion? Man ved det ikke, men finder ud af det i maj 2011. Jeg skylder det en chance. Der er mere i det her liv end hvad der befinder sig inden for Valby bakkes grænse.