Berlin Part One

Berlin, Berlin, Berlin.

Jeg drages af din charmerende og upolerede undergrund. Det høje hår ekstra højt og den store gulvbas endnu mere fyldig i det tyske landskab. Jernbanenettet intimiderer med sin gustne lugt af benzin og sine vægges grimme 70er-inspirerede farver. Efterkrigstidens ækle beton fylder det meste. Og når der endelig står en bygning af ældre dato, er den dekoreret med skudhuller i søjler og gavle. Åh, Berlin, hvor tæt du ikke må være på krigens terror i dine daglige gøremål. Folkets bevidsthed næres af mindet om folkedrab. Og måske netop derfor er øllen og karrywursten så billig. Man skal jo passes og plejes. De skal se bort fra historiens grimme ar, og hvad fremmer det mere end høje alkoholprocenter og folkeligt ædegilde som hverdagens eskapisme? 

Det ekstreme får en helt ny betydning, og min horisont udvides. 

Berlin, du er en storby. En vaskeægte storby. Må vi snart mødes igen. Lad mig endnu en gang tiltrækkes af din grimme facon og dit simple fordærv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar