Det var dengang

hvor jeg rystende sendte det forhåbentlig retoriske spørgsmål gennem rummet. Det var dengang jeg lænede mig tilbage med et afventende udtryk i ansigtet og et stort tomt hul i maven. Det var dengang hvor din indflydelse over mig dominerede alle andre følelser.


Det var dengang og aldrig mere.

Beware of that good, old Melancholy (i.e. youtube video in the other post)

Jeg mindes dengang bands som The Cure (blandt andre) med dominerende sans redigerede min tøjsmag. Dengang jeg foretrak lilla og sort-stribede strømpebukser med store huller i, badges og symærker med diverse bands og deprimerende fraser, Dr. Martens støvler og sorte converse (sidstnævnte går jeg dog stadig i, eftersom acceptable gummisko er en mangelvare), kulsort og uglet hår - med en ung drøm om dreadlocks (der senere blev en realitet) - og sort, sort eyeliner. Det var tider.

Teen-nostalgia

(Untitled)

Du er blot en blank side foran mig. Og alligevel får du mig til at væmmes ved tanken om manglende skrift. Du er intet uden den. Og du minder mig om det. 

Med dine albinoøjne, tvinger du mig til at formulere trivielt intetsigende sætninger. Jeg er den blanke sides fyld, og du udnytter mig til at få tiden til at gå indtil du støver en mere brugbar skribent op. 

Alligevel nøjes jeg med dig, og kun dig.



Dilemma

Jeg har de sidste par dage gravet en del gamle cd'er frem fra støvbunken i hjørnet og sat dem på anlægget. Manson, Psyched Up Janis, Garbage - you name it. Og jeg bliver helt nostalgisk. 

Derfor står jeg nu overfor følgende dilemma - skal de, ifølge min oprindelige plan, lagres på harddisken og sælges, eller skal jeg beholde dem?

Would one prefer the kindness of a lie or the truth?

Sandheden burde have sin faste plads i vores liv. Uanset hvor sårende den måske kan være, så er det altid bedre at få den frem i lyset, og ikke skjule den. Hvor ofte har erfaringen ikke også fortalt os at den afsløres før eller siden? - så hellere levere den selv, og stå ved sine handlinger.
Den smukkeste niece, der findes.





 

Keb' Mo' - It Hurts Me Too




Yes, I'm still in love with the blues ...