Waits, jeg vil stadig ha' dig.

Mmm, og efterfølgende sang af selvsamme er også vidunderlig ...

Waits, jeg vil ha' dig.

"You can never hold back spring
You can be sure that I will never
Stop believing
The blushing rose will climb
Spring ahead or fall behind
Winter dreams the same dream
Every time

You can never hold back spring
Even though you've lost your way
The world keeps dreaming of spring

So close your eyes
Open your heart
To the one who's dreaming of you
You can never hold back spring
Baby

Remember everything that spring
Can bring
You can never hold back spring"

Så kom sneen og min melankoli har for alvor sat sine fesne spor. Ovenstående sang hører jeg hver vinter. Tom Waits er fantastisk - jeg elsker hans musik. Især albummet 'Orphans', der altid vil være min julemusik.

Den bog må jeg eje.

"Ord kan virke som bitte små doser arsenik:
De sluges ubemærket, de synes ikke at have
nogen virkning, men efter nogen tid viser
giftens virkning sig alligevel."

Victor Klemperer, LTI

BRMC, I love you.

Jeg var til Black Rebel Motorcycle Club koncert i den Grå Hal i lørdags, og det må siges at være, hvis ikke mit livs bedste, så årets koncert. Jeg har alt deres musik, og hører den altid. Så smukke tekster, så unik en lyd og speciel en stemning. De spillede sange fra alle deres album og alt fra ren rock og rul til tårepersere som denne:



De spillede også denne akustisk til koncerten - ubeskrivelig følelse, man havde da den var slut.

BRMC's 'Took Out A Loan'

"I took out a loan on my empty heart, babe
I took out a loan for my patient soul
And I feel alive as long as I don't need you
And I feel alive as long as I keep hold

I took out a loan on my empty heart, babe
I took out a loan for my patient soul
And I feel alive as long as I don't need you
And I feel alive as long as I keep hold
Of what I think I thought I heard you loved me
I think you thought you heard I loved

Have I been mistaken
Have I been mistaken
I feel confused about the way it's done

I won't be denied
I'm coming in this time, babe
I've fallen in love with your creatures' soul
And I've been a witness to your sickest obsession
And I feel alive as long as I keep hold
Of what I think I thought I heard you loved me
I think you thought you heard I loved

Have I been mistaken have I been mistaken
I feel confused about the way it's done"

Du når mig aldrig.

Jeg vender ryggen til dit kys
og ignorerer dine trommende fingre
der afventer min retur til det forliste
men jeg nægter at give dig endnu en sejr.


Du vinder ikke disse knogler
du får dem ikke
for de fortjener at fordærves af sig selv
uden dine fingeraftryk.

Det eneste du engang formåede
for længe, længe siden
og i korte intervaller
var at ridse min porcelænshud.

Overfladisk og hurtigt gav du mening
men jeg grinede hånligt
lappede skårene sammen;
og mit inderste nåede du aldrig.

Forsvind!

Jeg vil ikke ha' dig i mit system!

Igen gør du mig ondt.



Ben Harper w. "Another Lonely Day"

Contusion

You penetrate my silence
Right between my lungs
Do you know where to put the words
That will confirm the bruises
and you may see it yourself
For in my mind and in my heart
Still you not so seldom govern.



Ord, I gør mig (Ej redigeret)

Lyden af Jeres skønne kradsende tasten og skriblen
gør mig.
I er en ro og en klarhed. 
Bedøvet men afklaret
gør I mig. 
I sætter ild til den rastløse vandren og lader den langsomt dø ud.
Som bindeled
gør I mig klichéfyldt men hel.

Jeg kommer aldrig til at forstå sms-sprog.

Unødvendige (og ikke særlig tiltalende æstetisk set) forkortelser, overdrevet brug af smileys og en kasten om sig med halve sætninger sætter alt for ofte mit pis i kog. Det er grimt og ens IQ daler altså en hel del (om ikke i andres øjne, så i mine). Samtidig tager det en krig at kæmpe sig igennem en ellers kort sms-tekst. 
   Hvad er pointen med det så? Ser det smart ud? Nej, det fik jeg ligesom sat på plads i den første parentes. Går det hurtigere med selve skriveprocessen? NEJ! Man skal jo for helvede tænke over hver en forkortelse og stave og harke sig gennem hvert et ord - derved forsvinder ens intuitive forhold til sit mordersmål, og idéen med at kommunikere hurtigt, de kalder det vist "at chatte", forsvinder. Er det hurtigere at læse? Forstår d måske hva j sir? Nj, vl? D gr j helr ik!

Dog skal det tilføjes at leg med ord og ordspil er godtaget, idet man udvider sin horisont og forholder sig med en vis distance (en eventuel selvironi ville være lækker) til sproget. Ovenstående er derimod blot en god gammeldags og unødvendig 'violation' af vores ellers så herlige sprog.
 


Og så fik vi vist det på plads. Samtidig hersker der heller ikke længere nogen tvivl om at jeg er konservativ som en 90-årig pukkelrygget trunte, når det kommer til sprogbrug.

Emo og mixtape.

Med henblik på at svælge i lyd og ord, går jeg op i det med liv og sjæl, og overvejer nøje din komposition. Melodi og stemning skal være sammenhængende, patos er altafgørende, og ordene skal ramme. Hårdt. Så hjertets rytme bliver tung, så maven slår knuder, så tårerne triller fra min kind.

Af ord er du og jeg.

Jeg sender dig en ophobning af ord
for at teste din usikkerhed,
og lader kroppene mødes på ukendt grund.

Sammen bøjer vi ordene imellem os,
og lader kroppenes kemi slippe løs, 
i fællesskab drejer de sig om sig selv 
og efterligner planeternes evige kredsløb
som en forvikling i sær harmoni.

Efterårets melankoli afgør det endelige kapløb
i tankernes selvdestruktion, og jeg møder
dig atter i ordenes skumrings bevidsthed.

En kynisk romantiker?

Kan jeg endelig stå ved at jeg ikke er så kynisk et menneske endda? For betragter man livet med mine øjne, gemmer der sig tilsyneladende en bette skabsromantiker, som er dybt afhængig af erfaringen ovenpå forgangne følelser og ord. Nærhed og ro.

Sentimental og nostalgisk er hvad fortidens finurligheder har gjort mig til. Og jeg fornemmer det selv når jeg læser undertegnedes tekster, og derved står model til egen reaktion på selvsamme. Det stikker dybt, gør det.

The Shins' 'Pink Bullets'

"Cool of a temperate breeze from dark skies to wet grass
we fell in a field it seems now a thousand summers passed
when our kite lines first crossed
we tied them into knots
and to finally fly apart
we had to cut them off.


(...)

I don't look back much as a rule
and all this way before murder was cruel
but your memory is here and I'd like it to stay
warm light on a winters day .."  

Jeg tog dig på.

Og jeg tog dig på. Sådan lige for at prøve dig en enkelt gang. Jeg tænkte at en lille prøvetur blot ville koste mig en bøde eller to. Tanken om at vi to ville vare ved strejfede mig aldrig. For din drift fristede mig så voldsomt at end ikke din absurde spontanitet advarede mig. Jeg blev blændet af suset, der overtog hver en nerve, og på papiret blev det ene knald til mere end et år.


Men nu sletter jeg dine ord fra min krop og kigger dig dybt i øjnene. Leder efter løgn på dine hænder, og lader mig ikke længere overbevise af din duft. Efter alt for lang tid lader jeg dig endelig forsvinde ud af min favn, idet jeg lukker døren efter mig og går ud på gaden med højt løftet hoved og tomme hænder.


(Med inspiration fra Simone De Beauvoir)

Bror og Co.

Så drog I afsted. Ikke for altid, nej. Men i årets mest stressende måneder kommer I til at mangle, og jeg savner jer allerede.