Du når mig aldrig.

Jeg vender ryggen til dit kys
og ignorerer dine trommende fingre
der afventer min retur til det forliste
men jeg nægter at give dig endnu en sejr.


Du vinder ikke disse knogler
du får dem ikke
for de fortjener at fordærves af sig selv
uden dine fingeraftryk.

Det eneste du engang formåede
for længe, længe siden
og i korte intervaller
var at ridse min porcelænshud.

Overfladisk og hurtigt gav du mening
men jeg grinede hånligt
lappede skårene sammen;
og mit inderste nåede du aldrig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar