En kynisk romantiker?

Kan jeg endelig stå ved at jeg ikke er så kynisk et menneske endda? For betragter man livet med mine øjne, gemmer der sig tilsyneladende en bette skabsromantiker, som er dybt afhængig af erfaringen ovenpå forgangne følelser og ord. Nærhed og ro.

Sentimental og nostalgisk er hvad fortidens finurligheder har gjort mig til. Og jeg fornemmer det selv når jeg læser undertegnedes tekster, og derved står model til egen reaktion på selvsamme. Det stikker dybt, gør det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar