And Tom Waits.

"The truth is overrated. Avoid it at all costs" 
Tom Waits

301

"I dwell in a lonely house I know
That vanished many a summer ago,
And left no trace but the cellar walls,
And a cellar in which the daylight falls,
And the purple-stemmed wild raspberries grow.

O'er ruined fences the grape-vines shield
The woods come back to the mowing field;
The orchard tree has grown one corpse
Of new wood and old where the woodpecker
  chops;
The foodpath down to the well is healed.

I dwell with a strangely aching heart
In that vanished abode there far apart
On that disused and forgotten road
(...)"

Robert Frost, Ghost House

Patti Smith.

"I don't consider writing a quiet, closet act. I consider it a real physical act. When I'm home writing on the typewriter, I go crazy. I move like a monkey. I've wet myself, I've come in my pants writing"


Patti Smith 

M-U-D-D-L-E.

"Tell him, 'muddle'."

E. M. Forster
"Life should not be a journey to the grave with the intention of arriving safely in a pretty and well preserved body, but rather to skid in broadside in a cloud of smoke, thoroughly used up, totally worn out, and loudly proclaiming 'Wow! What a ride!'."

Hunter S. Thompson 

Jeg brænder dine ord.

De ord, 
der engang 
kravlede så akavet 
hen over 
mine knoglers 
blanke vinyl 
og forårsagede 
små, simple ridser i lakken,
brænder jeg.

Ridser, 
der som små amøber 
har kæmpet sig vej til 
hudens matte
overflade.

Ridser,
der, synlige 
i rynkernes bevidsthed,
har vist sig at være 
passionens antonym.

Hvorfor jeg nu finder,
at dine ord blot er 
kolde, kønsløse
administrationer,
en manglende
irrationel inderlighed,
der på egen opfordring
minder mig om,
at jeg må brænde dem.

Vanvid.

Jeg 
gennem-knepper 
hver en linje hver en sætning
hvert et ord hver en stavelse 
i et forsøg på at finde frem til 
hvad jeg mener 
at synes 
at høre dig sige
når du påstår
at min krop ikke 
bør opfatte 
det som en utrættelig størrelse;
hvad jeg mener
at forstå
at høre dig sige,
når du fortæller
at min krop 
bør omfavne 
det frie fald 
uden 
at overveje 
ord, betydning
og intention.

Luk røven ...

...på mig og lad være med at skyde skylden på det, jeg ikke længere fejler. Sig det dog i stedet som det er; at jeg skal tage mig sammen og tale pænt, og bed mig om at få øjnene op for at hele verden ikke nødvendigvis kan læse mig som en åben bog bare fordi jeg stresser lidt. 
En konstant rastløshed. En nagende fornemmelse af at der mangler et eller andet. Jeg keder mig. Og venter. Utålmodigt.

Ingen titel.

Vi søger en mening med hinanden 
og forsøger ihærdigt at give hvad, 
vi nu end laver, 
en betydning. 

Vi har overbevist hinanden om 
at vi hver for sig 
blot er bogstav og lyd uden mening, 
at vi sammen kan forme meningsfulde ord,
ord på lige linjer, 
på ordnede papirer, 
kronologisk og meningsfyldt.

Men hvis jeg mærker efter 
og ikke lader mig rive med af noget,
der ikke eksisterer, 
føler jeg en masse,
dog intet for dig.

Fix.

Jeg beder dig om at fixe mig
og mit inderste organ 
så jeg igen kan trække vejret dybt 
og med junkie-øjne
se på verden 
som var den stadig din og min,

Du takker nej og jeg betragter dig
i en desperat søgen efter standarden
eller nærmere den laveste fællesnævner
for hvad man ville slæbe med hjem 
for et ligegyldigt og overfladisk fix,

Mens jeg feberagtigt synes 
at eksplodere ved din i mine tankers berøring
og med dit ubehageligt nøgne sprog 
indleder vi tilintetgørelsen 
af min krop ved hjælp af et ikkeeksisterende,
fantasifuldt fix.


Ingen titel.

Gårsdagen er 
ikke længere 
en akavet spænding 
i din læbe
eller ligegyldigheden
i dine øjne;
den er rynken 
i din pande,

for da du 
nænsomt 
pakkede dynen sammen
og beslutsomt smed 
den i den 
nærmeste affaldscontainer, 
forsvandt følelsen
af indifferens. 

Og vi så
hvordan hjertets 
sløve rytme 
vågnede fra sin dvale, 
da glasklokken
endelig gav efter for 
det entusiastiske
håb om morgendagen,

hvorfor vi
klappede i vores
små, buttede hænder,
begejstrede 
over den nye panderynke,
der med tiden nok 
skulle vokse sig 
fin og dyb. 
"There's a hazardous sadness to the first sounds of someone else's work in the morning; it's as if stillness experiences pain in being broken"
Jonathan Franzen, Freedom

Ingen titel.

Jeg afmåler dig
og kasserer dig
ved kasse 1
for derefter
alligevel
at fortryde
en smule
for en enkelt nats
bekræftelse
kan du da stadig 
bruges til
og det ' selvom
jeg ikke tænder
på din krop
 
Så vi skrider
hjem til mig
og du tager mig
mens jeg stønner
ligegyldigt
og forsøger 
at se ud 
som om 
jeg nyder
dine anstrengelser
der på magisk vis
synes at give mig 
det overfladiske fix
jeg kom for.

For det er vel overflødigt.

Når livet ses
på ny,
ved jeg
hvordan alle følelser
river i nerver og celler

Men husker herefter hurtigt
mig selv på
at sådanne prominente tanker
kun kan bane sig vej
i promillens tegn

Hvorfor jeg hanker
op i mig selv
og vasker de 
unødvendigt højtidelige
tanker af min krop.



Ingen titel.

Jeg betragter støvet
samle sig
på din kind,
mens mine fingre
registrerer
den bløde puls,
der,
fra dit bryst,
bekræfter at
jeg er i live,
og at du,
åh, søde du,
stadig ligger
ved min side.

Jeg vil ha'!!!!


Til lille Loppe.

"Beroliget af altings almindelighed
gråvejret, brillerne på natbordet
og den tilfældige skramlen
af stemmer og trin og en bruser der tændes
håber jeg på at dagen måske
helt til i aften
vil gå som om intet var hændt
mens alt det alt for store
som for eksempel 'jeg' og 'du'
og dengang og nu
og alt hvad vi ved og ikke ved
så længe det varer
må bo i digtenes små skæve skure"
Fra Søren Ulrik Thomsens
seneste digtsamling "Rystet Spejl"
"For hver gang vi sås
måske for at høre estisk musik

og kigge på fuglenes
små ufortolkelige skrifttegn i blæsten

var dit skelet styrtet lidt mere sammen
et sted derinde i frakken

men fordi blikket og stemmen
ja selv dine hænder

blev ved med at svæve

er det nu lige så umuligt
at tro at du helt er forsvundet..."

Fra Søren Ulrik Thomsens 
seneste digtsamling "Rystet spejl"

Ekstatisk.

Så man burde vel blot gå på kompromis, og lade sig falde. Eller i det mindste forsøge at lade sig falde. For hans drømme og håb, ambitioner, idealer og ønsker er ideelle for en tryg tilværelse. Jeg vil kunne stole blindt på ham. Uden at gå rundt med følelsen af at blive forladt. Uden at blive forrådt. 
  Men jeg er jo ikke faldet med det samme. Og følelsen af at falde - hårdt - er netop den, jeg søger. Det skal ske hårdt, pludseligt og helt uventet. På den der ekstatiske måde, hvor man bare ikke kan lade være.

Louis.

Jeg er gået i sørge-mode. Louis - min skønne, gamle hund - blev aflivet i weekenden. Det er ufatteligt hvad et lille kræ kan gøre ved en; jeg har ikke lavet andet end at tude, kramme tøjdyr og høre nostalgisk musik. Jeg overvejer at få nedenstående sangtitel indkluderet i mit næste sleeve. Det var hans sang. Meget amerikansk, ja, men det vil betyde heaps for mig.

Luffe, Ludu, Bubbibjørn, Husli, Lille Loppe, Lappe ... kært barn har mange navne. Jeg savner dig. Meget. Du var en del af familien. Og jeg havde dig med fra jeg var 10. Gamle tosse. Du var lig Byvej. Og Villa Ville Kulla, der nu er alt for tomt uden dig. Du er putning og tossede billeder. Livet efter skilsmissen. Du var vores lille skøre plaster. Du var dyner. En rigtig varmedunk. Min barndom. Du var familien Bang.

Sov trygt i de evige dyner, lille Louis.
"If love is a labour, I'll slave 'till the end"

Rise Against, 'Swing Life Away'

Jarh!

http://www.billetlugen.dk/musik/15495/

Kryds fingre for at jeg får billetter - det er trods alt et af mine yndlingsbands. Og Josh Homme er min mand. Nam nam.

Alison Krauss and the Union Station


Helt sikkert en sang, der skal på playlisten, når jeg kører gennem sydstaterne til sommer!

Skrift, min bare ***

Giv mig en ny side! Og lad være med at analysere min skrift, dens form og hvad den mon siger om min personlighed.

Honningdepot er det nye sort.

"Skal man have et godt liv, er det nødvendigt med honningdepoter (...) Honningdepoter er noget godt, man går og glæder sig til (...) et eller andet, man på forhånd ved, at man vil nyde, der ligger og venter på én et par dage forude. Hvis man ikke hele tiden har et par honningdepoter liggende derude, bliver det hurtigt bare gråt at stå op om morgenen".

- Thøger Seidenfaden

In memory of.

"Komplimenter kan man aldrig få for mange af - i hvert fald er risikoen for at det skulle ske til at overse i et samfund som vores, hvor vi normalt hellere giver hinanden et skævt smil eller et billigt grin, end vi svinger os op til de store falbelader, selv i de tilfælde, hvor vi måske mener, at der er et eller andet positivt at bemærke".

- Thøger Seidenfaden
Dine ord er arsenik i min mund.
Så jeg giver dig det kys, du håber på at få. Dine læber rammer mine, og vores tunger kolliderer i et akavet forsøg på at kunne lide hinanden. Men hvis du i et sekund stopper op og tænker dig om, vil din fornuft fortælle dig at det her ikke giver mening. For jeg er hård og forventer for meget. Og du vil vide at du aldrig vil besidde evnen til at kunne få mig helt. Alligevel overbeviser jeg dig om det modsatte bare for at kunne mærke dig lidt og få lidt til dagen og vejen. 

Is love like war?

"Farthest from your mind is the thought of falling back, in fact, it isn't there at all. And so you dig your hole carefully and deep, and wait."


 Fra "Band of Brothers"

Er det tilforladeligt at sammenligne et krigscitat med klassisk, ulykkelig kærlighed? For vi venter ligeledes. På en iscenesat og altafgørende samtale, ligesom I venter på en omfattende og iscenesat kamp. Utålmodigt venter vi, skjult i vores respektive huller - uden at overveje i et eneste sekund at det måske vil være klogt at trække sig tilbage og give op.

Lige om lidt!

Heal over ...

"When we were kids, we were eager to grow up. Today we are all grown up, but now realize that a wounded knee is much better than a broken heart"

En smule lommefilosofisk, men sandt til en vis grad.

"Stay Away" (acoustic) af The Honorary Title

Ambivalent er jeg.

Skizofrent
render jeg rundt
i min egen krop
op og ned af knogler
splittes jeg mellem
fornuft og følelse.

Nu med bas.

Min søde far har lavet mine højtalere! Nu lyder det ikke længere som jeg ved ikke hvad ... han har købt nye og bedre (!) enheder, og det lyder fantastisk. Intet mindre! Det skulle selvfølgelig fejres med lidt 'ny' vinyl, da jeg fandt Creedence Clearwater Revival i en genbrug:

Jaja, godt nok er det bare en greatest hits, men jeg havde ikke noget med dem på vinyl. Ih, det lyder lækkert! Og hov, så røg der også en Ella Fitzgerald med i købet ...




 

Du var min bilulykke.

Jeg er din mand
siger du
og kvæler mine ord
i din brutalitets rush hour.

Selvom jeg har lys på,
ignorerer du 
den obligatoriske vigepligt,
jeg troede gjaldt for alle.

Din ligegyldigheds overflod
kørte mig over,
og sammen nedbryder vi nu
det, der før fik rummet til at ryste.

SHINEDOWN

Stilen er normalt ikke noget, jeg plejer at høre, men jeg må krybe til korset og indrømme at jeg faktisk kan lide det...