Ekstatisk.

Så man burde vel blot gå på kompromis, og lade sig falde. Eller i det mindste forsøge at lade sig falde. For hans drømme og håb, ambitioner, idealer og ønsker er ideelle for en tryg tilværelse. Jeg vil kunne stole blindt på ham. Uden at gå rundt med følelsen af at blive forladt. Uden at blive forrådt. 
  Men jeg er jo ikke faldet med det samme. Og følelsen af at falde - hårdt - er netop den, jeg søger. Det skal ske hårdt, pludseligt og helt uventet. På den der ekstatiske måde, hvor man bare ikke kan lade være.

Louis.

Jeg er gået i sørge-mode. Louis - min skønne, gamle hund - blev aflivet i weekenden. Det er ufatteligt hvad et lille kræ kan gøre ved en; jeg har ikke lavet andet end at tude, kramme tøjdyr og høre nostalgisk musik. Jeg overvejer at få nedenstående sangtitel indkluderet i mit næste sleeve. Det var hans sang. Meget amerikansk, ja, men det vil betyde heaps for mig.

Luffe, Ludu, Bubbibjørn, Husli, Lille Loppe, Lappe ... kært barn har mange navne. Jeg savner dig. Meget. Du var en del af familien. Og jeg havde dig med fra jeg var 10. Gamle tosse. Du var lig Byvej. Og Villa Ville Kulla, der nu er alt for tomt uden dig. Du er putning og tossede billeder. Livet efter skilsmissen. Du var vores lille skøre plaster. Du var dyner. En rigtig varmedunk. Min barndom. Du var familien Bang.

Sov trygt i de evige dyner, lille Louis.
"If love is a labour, I'll slave 'till the end"

Rise Against, 'Swing Life Away'