Ekstatisk.

Så man burde vel blot gå på kompromis, og lade sig falde. Eller i det mindste forsøge at lade sig falde. For hans drømme og håb, ambitioner, idealer og ønsker er ideelle for en tryg tilværelse. Jeg vil kunne stole blindt på ham. Uden at gå rundt med følelsen af at blive forladt. Uden at blive forrådt. 
  Men jeg er jo ikke faldet med det samme. Og følelsen af at falde - hårdt - er netop den, jeg søger. Det skal ske hårdt, pludseligt og helt uventet. På den der ekstatiske måde, hvor man bare ikke kan lade være.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar