Louis.

Jeg er gået i sørge-mode. Louis - min skønne, gamle hund - blev aflivet i weekenden. Det er ufatteligt hvad et lille kræ kan gøre ved en; jeg har ikke lavet andet end at tude, kramme tøjdyr og høre nostalgisk musik. Jeg overvejer at få nedenstående sangtitel indkluderet i mit næste sleeve. Det var hans sang. Meget amerikansk, ja, men det vil betyde heaps for mig.

Luffe, Ludu, Bubbibjørn, Husli, Lille Loppe, Lappe ... kært barn har mange navne. Jeg savner dig. Meget. Du var en del af familien. Og jeg havde dig med fra jeg var 10. Gamle tosse. Du var lig Byvej. Og Villa Ville Kulla, der nu er alt for tomt uden dig. Du er putning og tossede billeder. Livet efter skilsmissen. Du var vores lille skøre plaster. Du var dyner. En rigtig varmedunk. Min barndom. Du var familien Bang.

Sov trygt i de evige dyner, lille Louis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar