"For hver gang vi sås
måske for at høre estisk musik

og kigge på fuglenes
små ufortolkelige skrifttegn i blæsten

var dit skelet styrtet lidt mere sammen
et sted derinde i frakken

men fordi blikket og stemmen
ja selv dine hænder

blev ved med at svæve

er det nu lige så umuligt
at tro at du helt er forsvundet..."

Fra Søren Ulrik Thomsens 
seneste digtsamling "Rystet spejl"

2 kommentarer:

  1. Det er så dybt, på en eller anden måde. Hvor kan jeg godt lide det.

    SvarSlet
  2. Så burde du læse noget mere af Søren Ulrich Thomsen. Det er nemlig ham, der har skrevet det, og han er intet mindre end fantastisk.

    SvarSlet