Jeg brænder dine ord.

De ord, 
der engang 
kravlede så akavet 
hen over 
mine knoglers 
blanke vinyl 
og forårsagede 
små, simple ridser i lakken,
brænder jeg.

Ridser, 
der som små amøber 
har kæmpet sig vej til 
hudens matte
overflade.

Ridser,
der, synlige 
i rynkernes bevidsthed,
har vist sig at være 
passionens antonym.

Hvorfor jeg nu finder,
at dine ord blot er 
kolde, kønsløse
administrationer,
en manglende
irrationel inderlighed,
der på egen opfordring
minder mig om,
at jeg må brænde dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar