Helheden må dø.

Jeg sletter dine ord fra min krop, 
mens jeg i min bevidsthed 
giver helheden fingeren
og destruerer dine kærtegn.

Jeg splitter al mening ad
og lader de unummererede dele 
ligge og græde snot 
på bunden af overblikkets falske sind. 

Jeg kaster mig ud 
i et paradoksalt pessimistisk
ensemble, der hylder
egen arrogance og uanstændighed.

Jeg anerkender uoverskuelighedens ligegyldighed
og ignorerer at dine fede fingres
klamme greb igen nåede at kvæle
mine lungers forstand.

2 kommentarer:

  1. JEG skriver godt??!! DU skriver godt.

    SvarSlet
  2. Havde man stadigvæk kunne sætte hak i 'like', havde du fået mindst en håndfuld herfra.

    SvarSlet