Subjektivitet.

Subjektivitet, 
siger du i en selvhøjtidelig tone, 
er det, 
jeg føler indeni. 
Og netop dér forstår jeg 
at helheden må dø. 
For den eneste sammenhæng, 
jeg nogensinde vil kunne 
fluekneppe mig frem til, 
er ordets egen struktur,
en struktur, jeg selv tilføjer. 
Subjektivitet er noget 
navlepillende ævl, 
der giver dig ret 
til at pådutte 
meningsløshedens 
mening en mening. 
For indeni, ja, indeni 
... 
der er der stille. 
Sådan helt stille, du ved. 
Og her er vi alene, 
du og jeg. 
Her kondenseres vi 
bagvendt og absurd 
fra vand til luft. 
Her er vi forblæste 
og febrilske eksistenser, 
der leder efter 
en sirlig, skrøbelig sammenhæng. 
Og stilheden, vi finder der, 
dybt, dybt inde i dybets indre, 
den stilhed er en
forløsendeulykkelighedoglykkeligforløsning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar