Vi river lidt i kroppene og påstår at vi har fat i den lange ende.

Kødtermometrene hugger
så langt op i røven 
at de uforstyrret 
kan bearbejde vores lunger 
og som resultat,
søger vi, med fanden i hælene, 
noget, der kan udkonkurrere 
vores evige liderlighed 
efter æstetisk anerkendt 
pladder-romantik;
som substitut finder vi
nye knogler, vi kan klamre os til
og hylder den ligegyldige kødmekanik.

I et akavet forsøg på 
at glemme den fælles fortid,
tilføjer vi
vores seksuelle frihed 
en værdi, den ikke kan bære,
og når vores
efterladte lungers
kaleidoskopiske fragmenter 
hævder, at de er i god behold, 
afslører det blot vores forsøg 
på at erstatte 
en sippet kærlighedsafhængighed
med en kølig trang til kød og knogler. 

6 kommentarer:

  1. Jeg må sige, at jeg ELSKER dine såkaldte "ord der poserer som poesi". Er for nylig blevet fast læser, og ud fra de indlæg jeg indtil videre har læst, kan jeg konkludere, at jeg synes, du skriver fantastisk. På den ene side virker det meget slørende og på den anden side helt klart, hvad det er, du skriver om.

    Kærligst Lise
    http://pleidrup.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Fin blog!

    Kig endelig forbi min give away, linemy.dk

    SvarSlet
  3. woaw, det er smukt skrevet!
    held og lykke, du skal nok blive noget stort!

    xoxo // moniquefunch.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Du virker som et menneske. Du ved, et rigtigt menneske.
    Hvem er du?

    SvarSlet
  5. Hvor det dog smukt!

    myworld-and-mylife.blogspot.com

    SvarSlet
  6. Tusind tak for de fine ord.

    SvarSlet